Between Worlds – Kvinder af jorden

Between worlds

Hun går barfodet ad den smalle sti mellem træerne. Jorden er fugtig og blød under hendes fødder, og mosset kærtegner hendes hud. Hendes hænder glider hen over bark og grene, og hvert skridt føles som en samtale med skoven. Over hende samler skyerne sig, og duggen lægger sig som sølv på bladene. Hun trækker vejret dybt og lytter til hjertet i skovbunden.

Bag hende følger de. Tavse og nærværende. Bjørnen først, tung og rolig, med øjne som gamle søer. Ved hendes side vralter vildsvinet, jordens nysgerrige vogter. Længere bagude smyger ræven og måren sig i skyggerne, og højt oppe mellem grenene løber måren i stilhed. De siger intet, men hun forstår. Hun er ikke alene.

Månen bryder frem bag trætoppene. Hvid og langsom kaster den sit lys som en hemmelighed over stien. Hun standser og mærker, hvordan alt omkring hende bliver levende. Træerne trækker vejret, jorden pulserer under hendes fodsåler, og dyrene sætter sig i en cirkel omkring hende. Alt er stille, men fuldt af stemmer.

Bjørnen møder hendes blik og siger uden ord: “Jeg er styrken i din rygsøjle. Jeg er den dybe søvn og drømmens port.”

Vildsvinet grynter sagte:“Jeg er din frygt og din frygtløshed. Jeg er rodnettet under dine fødder.”

Ræven smiler med øjnene: “Jeg er stemmen i dit indre mørke. Jeg er vejen, du endnu ikke har set.”

Og måren, som næsten ikke er til at se, hvisker: “Jeg er det, du glemmer, og det, du husker. Jeg er bevægelsen mellem verdener.”

Hun lukker øjnene. Og i det samme forstår hun — skoven er ikke noget, hun går igennem. Den er noget, hun er.