Finding myself – Women’s Year

Finding Myself

Hun står der hvor skoven møder himlen. Hendes hud er som et dugvådt kronblad, og hun lytter til en hemmelighed, som kun vinden kender. Hendes hånd holder solen, varmen der er som et pulsslag af essens. Det er hendes egen indre sandhed, den del, der er både sårbar, uforgængelig og ærlig.

Omkring hende, breder et vild, utæmmet vildnis, hvor hver stængel er et bevis på den cyklus, hun ærer: Fødsel, vækst og den stille dvale. Ved hendes bryst hviler en rose, et symbol på det hjerte, hun holder åbent og uden forsvar.

De skønne sommerfugle flimrer tæt på – de er sjæle, der minder hende om transformation. De hvisker, at hun ligesom dem kan ændre form og flyve væk fra det tunge. De er budbringere fra det usynlige, der bekræfter, at den sårbarhed, hun føler, blot er huden, der sprækker for at gøre plads til noget større.

I dette øjeblik er hun hverken et barn eller en gammel kvinde, men bæreren af al visdommen imellem. Hun ser ikke på flammen, hun føler den. Hun er jordet af rødderne, hun er løftet af vingerne.

Og hun forstår: "Ægte styrke findes ikke i skjoldet, men i den bløde hånd, der tør holde sit eget lys frem."