I Am Getting Closer – Women’s Year

Hun sidder i forventningens bløde græs, svøbt i naturens egne farver. Hendes krop er i ro, men hendes indre er en brusende flod af håb og drømme. I sin åbne hånd bærer hun lyset – en glødende perle, der ikke bare er varm, men selve spiren til den fremtid, hun har længtes efter.

Hendes klæder bærer skovens løv, og kransen i hendes hår vidner om en dyb, iboende frugtbarhed. Hun er ikke længere bare en drømmer; hun er skaberen, der tålmodigt nærer det, der er ved at blive til. Hun mærker, hvordan hver dag bringer hende et lille skridt nærmere målet. Det, der før var fjernt og utydeligt, hviler nu næsten fysisk i hendes håndflade.

Omkring hende danser svalerne – forårets bebudere. De flyver med hvide bånd, der forbinder himmel og jord, tanke og virkelighed. De kvidrer om nye begyndelser og minder hende om, at medvinden endelig er kommet. De er budbringere, der bekræfter, at hun er på rette vej.

Hun ser ikke tilbage med fortrydelse, men fremad med en stille, sitrende glæde. Hun ved, at frugtbarhed ikke kun handler om at skabe nyt liv, men om at give liv til sine inderste ønsker. Ventetiden er ikke længere en pause, men en hellig forberedelse.

Og hun mærker det helt ind i sjælen: "Jeg venter ikke længere på, at livet skal begynde. Jeg holder allerede begyndelsen i min hånd. Jeg er tættere på end nogensinde før."